{"id":1074,"date":"2026-10-26T07:00:00","date_gmt":"2026-10-26T07:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/nordicnita.com\/?page_id=1074"},"modified":"2026-10-25T16:17:29","modified_gmt":"2026-10-25T16:17:29","slug":"panterfluesvamp","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nordicnita.com\/da\/guide\/panterfluesvamp\/","title":{"rendered":"Panterfluesvamp (Amanita pantherina): artsguide"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Guider<\/a><\/p>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Panterfluesvamp (Amanita pantherina): artsguide<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Panterfluesvamp, Amanita pantherina<\/em>, er en brunhattet sl\u00e6gtning af r\u00f8d fluesvamp med hvide flager og en kantet knold ved stokkens fod. Den vokser mest ved l\u00f8vtr\u00e6er og er meget giftig. Her kan du l\u00e6se, hvordan du kender den, hvor den vokser, og hvordan den adskiller sig fra lignende arter.<\/p>

Senest opdateret · Nordic Nita<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n
\"Illustration,<\/figure>\n\n

Panterfluesvamp kort fortalt<\/h2>\n\n\n
Latinsk navn<\/th>Amanita pantherina<\/em><\/td><\/tr>\n
Dansk navn<\/th>Panterfluesvamp<\/td><\/tr>\n
Hat<\/th>Ca. 4\u201312 cm bred, brun, gr\u00e5brun eller okker, med hvide sl\u00f8rrester1<\/a>,2<\/a>,3<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Stokkens fod<\/th>En knold med en tydelig, oph\u00f8jet kant3<\/a>,6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Sporefarve<\/th>Hvid2<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Vokser ved<\/th>Mest l\u00f8vtr\u00e6er som b\u00f8g, eg og lind; sj\u00e6ldnere n\u00e5letr\u00e6er1<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Udbredelse i Norden<\/th>Kendt fra Danmark, Finland, Norge og Sverige; spredt i den sydboreale zone1<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Giftighed<\/th>Meget giftig1<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n\n

Hvad er panterfluesvamp?<\/h2>\n

Panterfluesvamp, Amanita pantherina<\/em>, er en brunhattet sl\u00e6gtning af r\u00f8d fluesvamp i sl\u00e6gten Amanita<\/em>. B\u00e5de det latinske og det danske navn henviser til hatten: brun med hvide prikker, som en panters tofarvede pels. Augustin Pyramus de Candolle beskrev arten i 1815 som Agaricus pantherinus<\/em>, og Paul Kummer flyttede den til Amanita<\/em> i 1871.2<\/a><\/sup><\/p>\n

Den regnes for meget giftig.1<\/a><\/sup> Den indeholder de samme giftstoffer som r\u00f8d fluesvamp, men i st\u00f8rre m\u00e6ngde.4<\/a><\/sup><\/p>\n\n

Hvordan kender man panterfluesvamp?<\/h2>\n

Panterfluesvampen er mindre end r\u00f8d fluesvamp, med brun til gr\u00e5brun hat, sm\u00e5 hvide flager og en stokfod med tydelig kant. Kilderne angiver lidt forskellige st\u00f8rrelser, fra 4\u201310 cm til 5\u201312 cm.1<\/a>,2<\/a>,5<\/a><\/sup><\/p>\n\n\n
Hat<\/th>L\u00e6derbrun til gr\u00e5brun, nogle gange okkergul, kl\u00e6brig i fugtigt vejr. F\u00f8rst hv\u00e6lvet, siden mere flad2<\/a>,3<\/a>,6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Flager<\/th>Rent hvide rester af det universelle sl\u00f8r, ofte i koncentriske ringe. Regn kan skylle dem af2<\/a>,6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Hatkant<\/th>Riflet, med fine furer ind fra kanten2<\/a>,3<\/a>,4<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Lameller<\/th>Hvide, frie af stokken og t\u00e6tte2<\/a>,3<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Stok<\/th>Hvid, ca. 6\u201312 cm h\u00f8j, med en hvid ring uden riller. Ringen kan v\u00e6re tynd eller mangle1<\/a>,2<\/a>,5<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Fod<\/th>En knold p\u00e5 op til ca. 3 cm med oph\u00f8jet kant, hvor volvaen danner en krave om stokken3<\/a>,6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
K\u00f8d<\/th>Hvidt og bliver ikke r\u00f8dt, n\u00e5r det sk\u00e6res3<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Lugt<\/th>Svag. Nogle kilder sammenligner den med radise eller r\u00e5 kartoffel2<\/a>,3<\/a>,6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Sporer<\/th>Hvidt sporeaftryk; sporerne bredt ellipsoide, 8\u201312 \u00d7 6,7\u20137,5 \u00b5m, inamyloide2<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Denne guide beskriver arten. Den er ikke et sikkert grundlag for at plukke eller spise nogen vild svamp. Smag aldrig p\u00e5 en fluesvamp for at bestemme den.2<\/a><\/sup><\/p>\n\n

Hvor og hvorn\u00e5r vokser panterfluesvamp?<\/h2>\n

Panterfluesvampen er en mykorrhizasvamp, der lever i samspil med tr\u00e6ers r\u00f8dder, mest l\u00f8vtr\u00e6er. Funga Nordica n\u00e6vner b\u00f8g, eg og lind, i skove og parker, og sj\u00e6ldnere n\u00e5leskov.1<\/a>,4<\/a><\/sup> I Finland vokser den i granskov og frodige, l\u00f8vtr\u00e6dominerede lunde.6<\/a><\/sup><\/p>\n\n\n
Omr\u00e5de<\/th>Hvad kilderne siger<\/th><\/tr><\/thead>\n
Norden<\/th>Almindelig i den tempererede og hemiboreale zone, spredt i den sydboreale; kendt fra Danmark, Finland, Norge og Sverige1<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Danmark<\/th>Ret almindelig, fra juni til oktober, mest under l\u00f8vtr\u00e6er3<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Norge<\/th>Mest i kystomr\u00e5der, vestp\u00e5 til Stavanger; kommer tidligt i s\u00e6sonen4<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Finland<\/th>Sj\u00e6lden og kun i syd6<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Storbritannien<\/th>Ret sj\u00e6lden; august til november2<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Sydeuropa<\/th>Langt mere almindelig, ofte med frugtlegemer senere p\u00e5 \u00e5ret2<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n\n

Er panterfluesvamp giftig?<\/h2>\n

Ja. Funga Nordica klassificerer den som meget giftig.1<\/a><\/sup> Den indeholder ibotensyre, muscimol, muscazon og muscarin, den samme gruppe stoffer som r\u00f8d fluesvamp, dog ikke altid i betydelige m\u00e6ngder.2<\/a><\/sup> If\u00f8lge Store norske leksikon indeholder panterfluesvampen disse giftstoffer i st\u00f8rre m\u00e6ngde end r\u00f8d fluesvamp.4<\/a><\/sup><\/p>\n

Det svenske giftinformationscenter grupperer panterfluesvamp med r\u00f8d og brun fluesvamp: Alle tre indeholder gift, der forstyrrer nervesystemet, med symptomer som svimmelhed, forvirring, uro, nedsat bevidsthed og kramper og nogle gange kvalme og opkastning.5<\/a><\/sup> I en gennemgang af forgiftningstilf\u00e6lde fra 2026 var bevidstl\u00f8shed og koma hyppigere efter panterfluesvamp end efter r\u00f8d fluesvamp.7<\/a><\/sup><\/p>\n

\n

Hvis nogen har spist en vild svamp og har det d\u00e5rligt<\/h3>\n

Ring 112 eller kontakt Giftlinjen med det samme. Gem eventuelle rester af svampen til artsbestemmelse.<\/p>\n<\/div>\n\n

Hvilke svampe ligner panterfluesvamp?<\/h2>\n\n\n
Art<\/th>Forskel fra panterfluesvamp<\/th><\/tr><\/thead>\n
R\u00f8dmende fluesvamp
Amanita rubescens<\/em><\/th>		K\u00f8det bliver lyser\u00f8dt eller r\u00f8dt, n\u00e5r det sk\u00e6res eller beskadiges. Panterfluesvampens g\u00f8r ikke2<\/a>,3<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Gr\u00e5 fluesvamp
Amanita excelsa<\/em><\/th>		Gr\u00e5 i stedet for hvide sl\u00f8rrester, som regel en kraftigere stok og ingen tydelig fure ved foden2<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
Brun fluesvamp
Amanita regalis<\/em><\/th>		St\u00f8rre brun hat, riflet ring og en fod d\u00e6kket af ringe af sk\u00e6l; vokser mest ved gran1<\/a>,4<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n
R\u00f8d fluesvamp
Amanita muscaria<\/em><\/th>		St\u00f8rre r\u00f8d eller orange hat, typisk 10\u201320 cm bred1<\/a><\/sup><\/td><\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Forskellene mellem arterne er beskrevet n\u00e6rmere i vores guide til forvekslinger af r\u00f8d fluesvamp<\/a> og i vores oversigt over fluesvampe<\/a>.<\/p>\n\n

Nordic Nitas t\u00f8rrede panterfluesvamp<\/h2>\n

Nordic Nita s\u00e6lger hele t\u00f8rrede hatte af Amanita pantherina<\/em> under artsnavnet, i \u00e6sker med 10 g. Vi bruger kun unge, runde hatte fra nordiske skove, blandt andet i Finland og Sverige, aldrig stokke eller blandet materiale. Hattene t\u00f8rres temperaturstyret ved 50 \u00b0C, og hvert parti testes af et uafh\u00e6ngigt laboratorium for tungmetaller og muscimol. Se t\u00f8rret Amanita pantherina<\/a>, eller sammenlign de tre arter i Nordic Nitas sortiment<\/a>.<\/p>\n\n

Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n\n\n

Flere guider<\/h2>