Panterfluesvamp (Amanita pantherina): artsguide

Panterfluesvamp kort fortalt

Latinsk navn	Amanita pantherina
Dansk navn	Panterfluesvamp
Hat	Ca. 4–12 cm bred, brun, gråbrun eller okker, med hvide slørrester1,2,3
Stokkens fod	En knold med en tydelig, ophøjet kant3,6
Sporefarve	Hvid2
Vokser ved	Mest løvtræer som bøg, eg og lind; sjældnere nåletræer1
Udbredelse i Norden	Kendt fra Danmark, Finland, Norge og Sverige; spredt i den sydboreale zone1
Giftighed	Meget giftig1

Hvad er panterfluesvamp?

Panterfluesvamp, Amanita pantherina, er en brunhattet slægtning af rød fluesvamp i slægten Amanita. Både det latinske og det danske navn henviser til hatten: brun med hvide prikker, som en panters tofarvede pels. Augustin Pyramus de Candolle beskrev arten i 1815 som Agaricus pantherinus, og Paul Kummer flyttede den til Amanita i 1871.²

Den regnes for meget giftig.¹ Den indeholder de samme giftstoffer som rød fluesvamp, men i større mængde.⁴

Hvordan kender man panterfluesvamp?

Panterfluesvampen er mindre end rød fluesvamp, med brun til gråbrun hat, små hvide flager og en stokfod med tydelig kant. Kilderne angiver lidt forskellige størrelser, fra 4–10 cm til 5–12 cm.^1,2,5

Hat	Læderbrun til gråbrun, nogle gange okkergul, klæbrig i fugtigt vejr. Først hvælvet, siden mere flad2,3,6
Flager	Rent hvide rester af det universelle slør, ofte i koncentriske ringe. Regn kan skylle dem af2,6
Hatkant	Riflet, med fine furer ind fra kanten2,3,4
Lameller	Hvide, frie af stokken og tætte2,3
Stok	Hvid, ca. 6–12 cm høj, med en hvid ring uden riller. Ringen kan være tynd eller mangle1,2,5
Fod	En knold på op til ca. 3 cm med ophøjet kant, hvor volvaen danner en krave om stokken3,6
Kød	Hvidt og bliver ikke rødt, når det skæres3
Lugt	Svag. Nogle kilder sammenligner den med radise eller rå kartoffel2,3,6
Sporer	Hvidt sporeaftryk; sporerne bredt ellipsoide, 8–12 × 6,7–7,5 µm, inamyloide2

Denne guide beskriver arten. Den er ikke et sikkert grundlag for at plukke eller spise nogen vild svamp. Smag aldrig på en fluesvamp for at bestemme den.²

Hvor og hvornår vokser panterfluesvamp?

Panterfluesvampen er en mykorrhizasvamp, der lever i samspil med træers rødder, mest løvtræer. Funga Nordica nævner bøg, eg og lind, i skove og parker, og sjældnere nåleskov.^1,4 I Finland vokser den i granskov og frodige, løvtrædominerede lunde.⁶

Område	Hvad kilderne siger
Norden	Almindelig i den tempererede og hemiboreale zone, spredt i den sydboreale; kendt fra Danmark, Finland, Norge og Sverige1
Danmark	Ret almindelig, fra juni til oktober, mest under løvtræer3
Norge	Mest i kystområder, vestpå til Stavanger; kommer tidligt i sæsonen4
Finland	Sjælden og kun i syd6
Storbritannien	Ret sjælden; august til november2
Sydeuropa	Langt mere almindelig, ofte med frugtlegemer senere på året2

Er panterfluesvamp giftig?

Ja. Funga Nordica klassificerer den som meget giftig.¹ Den indeholder ibotensyre, muscimol, muscazon og muscarin, den samme gruppe stoffer som rød fluesvamp, dog ikke altid i betydelige mængder.² Ifølge Store norske leksikon indeholder panterfluesvampen disse giftstoffer i større mængde end rød fluesvamp.⁴

Det svenske giftinformationscenter grupperer panterfluesvamp med rød og brun fluesvamp: Alle tre indeholder gift, der forstyrrer nervesystemet, med symptomer som svimmelhed, forvirring, uro, nedsat bevidsthed og kramper og nogle gange kvalme og opkastning.⁵ I en gennemgang af forgiftningstilfælde fra 2026 var bevidstløshed og koma hyppigere efter panterfluesvamp end efter rød fluesvamp.⁷

Hvilke svampe ligner panterfluesvamp?

Art	Forskel fra panterfluesvamp
Rødmende fluesvamp Amanita rubescens	Kødet bliver lyserødt eller rødt, når det skæres eller beskadiges. Panterfluesvampens gør ikke2,3
Grå fluesvamp Amanita excelsa	Grå i stedet for hvide slørrester, som regel en kraftigere stok og ingen tydelig fure ved foden2
Brun fluesvamp Amanita regalis	Større brun hat, riflet ring og en fod dækket af ringe af skæl; vokser mest ved gran1,4
Rød fluesvamp Amanita muscaria	Større rød eller orange hat, typisk 10–20 cm bred1

Forskellene mellem arterne er beskrevet nærmere i vores guide til forvekslinger af rød fluesvamp og i vores oversigt over fluesvampe.

Nordic Nitas tørrede panterfluesvamp

Nordic Nita sælger hele tørrede hatte af Amanita pantherina under artsnavnet, i æsker med 10 g. Vi bruger kun unge, runde hatte fra nordiske skove, blandt andet i Finland og Sverige, aldrig stokke eller blandet materiale. Hattene tørres temperaturstyret ved 50 °C, og hvert parti testes af et uafhængigt laboratorium for tungmetaller og muscimol. Se tørret Amanita pantherina, eller sammenlign de tre arter i Nordic Nitas sortiment.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er panterfluesvamp?

Panterfluesvamp, Amanita pantherina, er en brunhattet slægtning af rød fluesvamp i slægten Amanita. Navnet henviser til den brune hat med hvide prikker, som en panters pels.

Er panterfluesvamp giftig?

Ja. Den regnes for meget giftig og indeholder den samme gruppe giftstoffer som rød fluesvamp, ibotensyre og muscimol, ifølge Store norske leksikon i større mængde.

Hvordan skelner man panterfluesvamp fra rødmende fluesvamp?

Skær i eller beskadig kødet. Rødmende fluesvamp får lyserødt eller rødt kød, mens panterfluesvampens kød forbliver hvidt.

Vokser panterfluesvamp i Norden?

Ja. Den er kendt fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Den er ret almindelig i Danmark, vokser mest ved kysten i Norge og er sjælden og kun fundet i det sydlige Finland.

Flere guider

• Forvekslinger af rød fluesvamp: sådan skelner du den fra lignende svampe
• Fluesvampe: hvad slægten Amanita er, og hvilke arter der betyder noget
• Rød fluesvamp (Amanita muscaria): den komplette artsguide
• Køb tørret fluesvamp: hvad du skal se efter i kvalitetshatte

Kilder

1. Vesterholt J. (2008). Amanita. In: Knudsen H., Vesterholt J. (eds.), Funga Nordica, pp. 326–333. Nordsvamp.
2. First Nature. Amanita pantherina, Panthercap.
3. Lex – Den Store Danske. Panterfluesvamp.
4. Høiland K. Store norske leksikon. Panterfluesopp.
5. Giftinformationscentralen, Svampkonsulenternas riksförbund. De farligaste giftsvamparna i Sverige!
6. Finnish Food Authority (Ruokavirasto). Panterflugsvamp.
7. Ordak M. (2026). Amanita muscaria in the evolving novel psychoactive substances landscape – toxicological risks and clinical implications: a narrative review. Frontiers in Pharmacology 17: 1838212. doi:10.3389/fphar.2026.1838212